↧
Kritik af nordjyske bosteder: - Leder tænder på at fyre folk
↧
Aalborg Håndbold har næsten truppen på plads: Snakker forlængelse med norsk profil
Aalborg Håndbold har kun få hængepartier, inden næste sæsons trup er på plads
HÅNDBOLD: Den igangværende håndboldsæson har endnu ikke nået sit klimaks, men i Aalborg Håndbold er de allerede ved at have næste sæsons hold på plads. Tirsdag blev den svenske højre back Lukas Sandell hentet i norske Elverum, og direktør Jan Larsen vil ikke afvise, at det bliver det sidste indkøb. - Vi mangler lige at få de sidste hængepartier på plads, men i grove træk har vi fået samlet en rigtig fin trup, som jeg ikke er i tvivl om, at vi bliver tilfredse med, siger Jan Larsen. Med hængepartier henviser han til kontraktudløb hos blandt andre den norske fløjprofil Sebastian Barthold, men det trækker op til en forlængelse. - Vi er i en rigtig fin dialog med Sebastian, så vi må se, om der ikke sker noget den næste tid, siger Jan Larsen. Også stregspilleren Benjamin Jakobsen og bagspilleren Tobias Ellebæk har kontraktudløb, men også her nærmer en afklaring sig. - Vi skal have snakket færdig med dem. Jeg kan ikke garantere, at vi er helt på plads, inden ligaen begynder til februar, men vi vil være tæt på, siger Jan Larsen. Også Andreas Holst har kontraktudløb, men for bagspilleren er førsteprioriteten i øjeblikket at komme sig helt over den alvorlig baglårsskade, han blev opereret for i marts sidste år. - Holst kæmper alt, hvad han kan for at komme tilbage, men han når ikke at blive klar til vores første kamp i anden halvdel af sæsonen (2. februar mod SønderjyskE, red.). Det går fremad, men der mangler stadig noget muskelkraft i benet. - Da han blev opereret, var meldingen, at det kunne tage 9 til 12 måneder. Nu har det taget 10 måneder, så der kommer højst sandsynligt til at gå de 12 måneder. Vi vil ikke haste noget igennem, for det vigtigste er, at han er helt klar, når han kommer i kamp igen, siger Jan Larsen.↧
↧
Vendsyssel FF henter svensk midtbanespiller
Har skrevet længere kontrakt med spiller, der har et "enormt udviklingspotentiale" og mange U-landsholdskampe for Sverige på CV'et
FODBOLD: Vendsyssel FF har hentet den 21-årige midtbanespiller Dusan Jajic i Sverige hos Superettan-klubben IF Brommapojkarna. - Dusan er en ung spændende spiller. Han er dygtig i sine pasninger frem i banen, god til at komme i feltet, og har vist, at han kan bidrage med mål og assists. Samtidig har han et enormt udviklingspotentiale, hvorfor vi har skrevet en længere kontrakt med ham, siger han. - Jeg er rigtig glad for at være kommet til klubben, og jeg er klar til at spille med det samme. Jeg har nogle personlige mål, som jeg håber, jeg kan få indfriet i klubben, og samtidig håber jeg, at jeg kan være med til at spille klubben tilbage i Superligaen igen, siger Dusan Jajic, der beskriver sig selv som en teknisk god spiller med et godt blik for spillet. Dusan Jajic fik debut i Allsvenskan for Hammerby som 17-årig, og har spillet otte kampe i den bedste svenske række. Derudover har han spillet 70 kampe i Superettan, Sveriges næstbedste række. Her er det blevet til 18 mål og ni assists. Jajic har også 31 U-landskampe for Sverige på CV’et. Dusan Jajic har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2023, og får nummer 8 i Vendsyssel FF.↧
Udmelding: Nordjysk værft overgår egne forventninger
Øger kapaciteten med endnu en flydedok
FREDERIKSHAVN: En stor nordjysk produktionsvirksomhed har overgået egne økonomiske forventninger og udvider i år sin kapacitet med op imod 30 procent. Reparationsværftet Orskov Yard A/S i Frederikshavn melder om fremgang på både top- og bundlinje i årsregnskabet for 2018/19. Her endte omsætningen på 577 millioner kroner og resultatet efter skat på 21 millioner kroner, mere end en fordobling i forhold til regnskabsåret 2017/18. Fremgangen er stærkere end værftets ledelse turde håbe på, da regnskabsåret 2018/19 begyndte. Bag den udvikling ligger først og fremmest, at aktiviteten er vokset, så værftet har udnyttet sine tre dokke bedre. Orskov servicerer og reparerer mange forskellige skibstyper. Borerigge og forsyningsskibe til olie- og gasindustrien (offshore), færger, fiskefartøjer, tankskibe og militærfartøjer er at finde blandt virksomhedens kunder. - Offshore-segmentet har stabiliseret sig efter flere års nedtur. Samtidig fortsætter servicering af færger og fiskeriet med at være en betydelig del af vores aktivitet. Inden for fiskeriet er det især de store danske, grønlandske og canadiske trawlere, der kommer til værftet for at få udført opgaver. Sådan sammenfatter administrerende direktør Lars Fischer og direktør Christina Ørskov fra Orskov Yard udviklingen på værftets forskellige forretningsområder.Udvider med fjerde flydedok
For at sikre tilstrækkelig kapacitet har Orskov en fjerde flydedok under bygning i Tyrkiet. Den vil blive leveret i løbet af i år. Den nye dok vil kunne tage skibe med en længde på op til 180 meter og en dybgang på 8,5 meter og vil betyde, at værftets kapacitet vil vokse med op imod 30 procent. Værftet har også investeret i et stort mobilt landstrømsanlæg, som kan levere 1200 kVA. Orskov Yards daglige ledelse er optimister med hensyn til resultatet af det regnskabsår, der gik i gang 1. oktober sidste år. - Her tre måneder inde i det nye regnskabsår ser vi et fortsat højt aktivitetsniveau med mange spændende opgaver i ordrebogen, siger de to direktører.Familiefond har kontrollen
Orskov Yard er ejet af familien Ørskov Christensen gennem holdingselskaberne Skawbo Ejendom ApS og OY Holding ApS. I OY Holding ejer Christina Ørskov, der er tredje generation efter værftets stifter og bestyrelsesformand Niels Ørskov Christensen, mellem 5 og 10 procent af anparterne. Den helt dominerende ejer er Ann Birgitte og Niels Ørskov Christensens Familiefond, der ejer mellem 90 og 100 procent af OY Holding. Fondens formål er primært at støtte selskaber, der driver virksomhed som værft. Derudover er formålet at støtte efterkommere efter fondens stifter, Niels Ørskov Christensen, der er bestyrelsesformand i familiefonden. Fonden delte i 2018 i alt 1,3 millioner kroner ud til Niels Ørskov Christensens efterkommere, men gav ingen til støtte til værftsvirksomhed. ” Ved beslutning om uddeling lægges der vægt på, at uddelingen kan gøre en forskel for modtager”, skriver fondens ledelse i åreberetningen i fondens årsregnskab. Ejerne trækker et aktieudbytte på i alt 20,5 millioner kroner ud af Orskov Yard i forbindelse med årsregnskabet 2018/19.↧
Rådmand forsvarer renovationschef: Han "svarede fra hoften og ramte skævt"
Rådmand Lasse P. N. Olsen (EL) vil ikke kritisere strejke, og det er heller ikke et problem, at renovationschefen ikke kendte basale spilleregler. Det gør han nu, siger rådmanden
Rådmand Lasse P. N. Olsen ønsker ikke at svare på, om han finder det i orden, at Aalborgs skraldemænd nedlagde arbejdet tirsdag, fordi de er utilfredse med artikler i NORDJYSKE. - Altså, jeg mener jo, at man skal passe sit arbejde, som man er ansat til. NORDJYSKE: Det mener jeg også, at man skal. Men mener du, at det var i orden, at de nedlagde arbejdet på baggrund af noget, der har stået i NORDJYSKE? Det er et ja-nej-spørgsmål. - Jeg svarer dig, og det vil jeg også gøre næste gang, du spørger mig om nøjagtig det samme. Jeg mener, at man skal passe sit arbejde, siger Lasse P. N. Olsen.- Muligt, at det er normalt
Aalborgs renovationschef Jens Boye har over for NORDJYSKE udtrykt, at han ikke var klar over, at en tillidsmand ikke må opfordre sine medlemmer til overenskomststridig strejke.NORDJYSKE: Hvad siger du til, at jeres renovationschef kommer med sådan en udmelding? - Altså, det er muligt, at det er meget normalt, men det er i hvert fald ikke sådan, det skal være. NORDJYSKE: Det er jo i strid med tillidsmandssystemet. Hvorfor kommer du så med en påstand om, at det er muligt, at det er meget normalt, at det er tillidsmændene, der kommer med den opfordring? - Det er ikke en påstand. Jeg siger, at det er muligt, at det er meget normalt, siger Lasse P. N. Olsen og tilføjer: - Jeg vil gerne understrege, og det ved Jens Boye godt - det ved han i hvert fald nu - at der er fredspligt, og at tillidsmanden spiller en nøglerolle i forhold til fredspligten. NORDJYSKE: Men kan du leve med en chef, der ikke har styr på helt basal viden om arbejdsmarkedets regler? - Altså, jeg kan godt leve med en chef, der bliver ringet op på et eller andet tidspunkt, som svarer fra hoften og rammer skævt, siger rådmanden.Tillid til chef
Renovationschef Jens Boye ringede tilbage til NORDJYSKE og i interviewet understregede han tre gange, at det var meget normalt, at det er en tillidsmand, der opfordrer til, at man nedlægger arbejdet. Og forelagt oplysningen om, at det ikke var lovligt, svarede renovationschefen, at han ikke havde "det sorte bælte i det her." NORDJYSKE: Har du fuld tillid til, at Jens Boye er den rette mand til at være chef for renovationen med de problemer, der er både med det psykiske arbejdsmiljø og nu også i forhold til reglerne på arbejdsmarkedet i forbindelse med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser? - Jeg har fuld tillid til, at Jens Boye er den rigtige leder for Aalborg Renovation, slår rådmand Lasse P. N. Olsen fast.↧
↧
Uheld i kryds: Morgentrafikken blev ramt
To biler ramlede sammen i kryds på indfaldsvej til Thisted - efter lange køer er vejen ryddet igen
THISTED: Et uheld midt i morgenmyldretidstrafikken skete torsdag morgen i T-krydset Aalborgvej-Leopardvej i Thisted, med lange kødannelser til følge. Vejen er nu ryddet igen, oplyser Lokalpolitiet i Thisted. Ifølge politiet skete uheldet, da en bilist, der kom kørende ad Aalborgvej i nordøstlig retning, af uvisse årsager trak over på den forkerte side af helleanlægget ved indkørslen til Leopardvej. Det vil sige, at bilisten kom over i venstresvingsbanen for den modkørende trafik. Derved blev en bil, der blev ført af en 63-årig mand, påkørt. De to bilers førere er med ambulancer kørt fra uheldsstedet til sygehuset i Thisted til et tjek, men umiddelbart skulle der ikke være tale om alvorlige personskader.↧
Borgere bekymrede for trafik og tæthed - 273 boliger i Ny Blaakilde "værst tænkelige scenarie"
Over 200 borgere til møde om "landsby i byen" i Hobro, som kan give tre gange så meget trafik som i dag over havnens sydkaj
Borgere udtrykte bekymring for øget trafik over Hobro Havn og for, at byggeriet bliver alt for tæt, da Mariagerfjord Kommune onsdag aften holdt møde om Ny Blaakilde, "en landsby i byen". Mødet var et tilløbsstykke - mere end 200 borgere hørte oplæg af arkitekt Jan Gehl, byplanlægger Marianne Rønnow og afdelingsleder i Mariagerfjord Kommune, Jesper Vraa Andersen. - 270 boliger er "værst tænkelige scenarie". Den begrænsende faktor er antallet af p-pladser. Jeg tror, 170-180 er realistisk, men det kan godt blive 270, sagde Jesper Vraa Andersen. - Det vil give tre gange så meget trafik over havnen som i dag. Det er ikke fedt, men er en pris, vi betaler, sagde Jesper Vraa Andersen. I dag kører der cirka 300 biler dagligt ad Søndre Kajgade, mens der efter Ny Blaakilde er fuldt udbygget forventes trafik af ekstra 1230 biler dagligt. Vejadgang via Skibsgade og Grøndalsvej er også en mulighed, men kommunen tror, at folk i stedet vil vælge at køre over havnens sydkaj. Den er rekreativt område med cafe, museum, teater mv. - Den vej, vi tror, folk vil vælge, er over havnen. Dybest set ved vi dog ikke, hvad trafikmønstret vil blive. Vi er opmærksom på, at der kan blive behov for trafikregulering, sagde Jesper Vraa. Arkitekt Jan Gehl beklagede, at det er svært at få has på bilerne. Han drømmer om at etablere Hobros første delebilsordning i Ny Blaakilde og opmuntre folk til at cykle og gå. Højden på Ny Blaakilde-byggeriet bekymrer en borger på Mariagervej, Karen Fyhn, som synes, det minder om Ceres-byen i Aarhus, og at der er for lidt grønt. Marianne Rønnow svarede, at etageantallet i Blaakilde er et andet end i Ceres-byen; at der med tre undtagelser er saddeltag på alle huse, og at der vil komme dagslys ned til stræder og haver. Om der kommer helt op til 270 boliger afhænger af, hvordan kvadratmeterne udnyttes - om der for eksempel bygges mange små ungdomsboliger på 15 kvm, forklarede Marianne Rønnow. Gunnar Schack, Skibsbakken, går ind for et-plans-byggeri. Hvorfor reducerer man ikke til én etage og 50 huse? Det vil løse mange problemer, mener han. Jan Gehl svarede, at børnene skal have tilstrækkeligt mange legekammerater - derfor skal der være mere end én etage og mere end 50 boliger i Ny Blaakilde-bebyggelsen. - Det er da ikke tæt-lav bebyggelse, indvendte spørgeren. - Jo, det er det da ved gud! svarede arkitekten. 12 bygninger i Ny Blaakilde kan bygges i 2 etager, 10 bygninger i 3 etager og en bygning, ved Mølledammen, må være 4 etager høj. Øst for VUC-bygningen kan der bygges i 6 etager. Der er tale om maksimale højder - man må godt bygge lavere. En borger, der bor på Vester Alle i Hobro, og som hver dag cykler til Ny Blaakilde-området mener, der mangler cykel- og gangstier for børn og ældre. En kvinde, som bor på Skibsbakken, gjorde opmærksom på, at det er modbydeligt at cykle på brostenene på Søndre Kajgade. Kunne man ikke indrette havnevejen, så den i højere grad tilgodeser folk på cykel og dem, der går med rollator? Teknik- og miljøudvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen (DF) sagde, at han er meget opmærksom på, at de bløde trafikanter bliver tilgodeset, ikke mindst skolebørnene.↧
Tidligere træner har trukket Hobro IK i retten
Thomas Thomasberg og Hobro IK er endt i retslig strid
FODBOLD: Thomas Thomasberg nåede at være cheftræner i Hobro IK i halvandet år, inden han i sommeren 2018 blev kapret af Randers FC. Men alle ansættelsesforhold mellem Thomasberg og den nordjyske superligaklub er endnu ikke afklaret, så tirsdag sad de to parter over for hinanden i Retten i Aalborg i en civil retssag. Thomas Thomasberg har trukket Hobro i retten, fordi de to parter har et økonomisk mellemværende. - Det er en sag om feriepenge. Man er jo altid berettiget til sine feriepenge, men vi er uenige om, hvordan aftalen er skruet sammen, og om det er Hobro eller Randers, der skal betale mig. - Jeg er sindssygt glad for min tid i Hobro, men nogle gange ser man forskelligt på tingene, og det er jo også fair nok, selv om det selvfølgelig er ærgerligt, at det skal ende i retten, siger Thomas Thomasberg. Han vil ikke fortælle, hvor mange penge han mener at have til gode i Hobro. Sagen ventes afgjort om tre uger. - Jeg vil bare sige, at det her ikke ændrer på, hvordan jeg ser tilbage på tiden i Hobro og på de mennesker, der er i klubben. Vi er ikke enige om det her, men jeg kan sagtens skille tingene ad. Det er jo også en sag, der ligger et godt stykke tilbage, men som så først er kommet i retten nu, siger Thomas Thomasberg. Hobro IK er i sagen repræsenteret af Lars Kühnel, der udover at være bestyrelsesformand i klubben også er advokat. - Vi har et rigtig fint forhold til Thomas, og den her sag handler nok mere om noget mellem os og Randers. Thomas skal have sine feriepenge, så det her udspringer nok af, at der har været en del sager frem og tilbage mellem os og Randers i tidens løb, siger Lars Kühnel. Han henviser blandt andet til, at Hobro var utilfredse med Randers FC’s fremgangsmåde, da klubben hentede Thomas Thomasberg. - Men der var en ganske fin og afslappet stemning i retten. Det er en lille tvist om feriepenge, som vi må få afgjort, siger Lars Kühnel.↧
Risiko for demens: Fodboldforbund forbyder hovedstød for børn
Skotske børn skal forbydes at heade til bolden til træning for at undgå forhøjet risiko for hjerneskader.
GLASGOW: Skotland kan blive det første europæiske land, der forbyder børnefodboldspillere at heade til bolden under træning. Ifølge BBC er Skotlands Fodboldforbund (SFA) klar til at indføre forbuddet inden for få dage, efter at undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem hovedstød og hjerneskader. I USA har et lignende forbud været på plads siden 2015. En skotsk undersøgelse, der blev offentliggjort i oktober, konkluderede, at tidligere fodboldspillere har en tre en halv gange større risiko for at blive ramt af demens. Der er dog endnu ikke fundet noget endeligt bevis for, at den forhøjede demensrisiko skyldes mange hovedstød i fodboldkarrieren. Men skotterne har ikke tænkt sig at vente på, at forskerne finder en sammenhæng. - Vi er nødt til at tage nogle fornuftige, pragmatiske skridt lige nu, og det handler om at forsøge at reducere den samlede belastning, det samlede antal gange en ung spiller header, siger lægen John MacLean, der er tilknyttet fodboldforbundet. Forbundets direktør, Gordon Smith, slår fast, at forbuddet ikke skal betyde, at spillere i fremtiden ikke lærer at heade til bolden. I stedet foreslår han at bruge plastikbolde, når børnene skal øve hovedstødsteknik under træningen. I Danmark har Dansk Boldspil-Union tidligere fjernet hovedstød fra programmet i ungdomstræneruddannelsen. Unionen forbyder ikke hovedstød for børn, men anbefaler, at man lader være. /ritzau/↧
↧
Skovsvin efterlod navn og adresse
Politiet har en stærk formodning om, hvem der har smidt affald i Tvorup Plantage
TVORUP: Lokalpolitiet i Thisted har en stærk formodning om, hvem der i perioden fra mandag til tirsdag læssede en trailerfuld affald af i Tvorup Plantage. Affaldet består af dåser, flasker, papir med mere, og blandt papirerne lå et ark med et navn og en adresse. - Vedkommende vil blive kontaktet og belært om, hvad man fremadrettet skal gøre af sit affald. Hun vil også få en bøde, oplyser vagthavende.↧
Statsminister på politigården: Hun havde basser med
Mette Frederiksen på besøg hos Nordjyllands Politi - fik snak med betjente og direktør
AALBORG: Danmarks statsminister havde basser med, da hun torsdag morgen kom på et uformelt besøg hos Nordjyllands Politi på politigården i Jyllandsgade i Aalborg. Mette Frederiksen ankom sammen med blandt andre Aalborgs borgmester Thomas Kastsrup Larsen, og hun mødtes med en håndfuld nordjyske betjente og politidirektør Anne Marie Roum Svendsen. Sammen havde de en uformel snak over kaffen og basserne - en snak, som man må formode har handlet om politi - og politik i den forbindelse. Efter kaffen var statsministeren på rundtur på politigården.↧
Havet banker for alvor på ved Uggerby og Tversted: - Det har aldrig været så voldsomt
Der er ikke nogen entydig forklaring på, at nordkysten i Hjørring Kommune i øjeblikket er usædvanlig hårdt ramt af erosion
Havet har netop fjernet nedkørslen til Tversted Strand og vandet står usædvanligt højt oppe og gnaver af klitterne. Et par kilometer længere vestpå ved Uggerby Å´s udløb er der på to år forsvundet 20 meter af kysten, og det har blandt andet betydet, at en meget benyttet og populær cykelsti langs kysten er skyllet i havet. Folk spekulerer i, hvad der foregår, for de fleste er enige om, at havet aldrig har taget så hårdt fat på den nordvendte kyst i Hjørring Kommune. - Selvfølgelig er vi bekymrede. Vi har aldrig oplevet det så voldsomt. Vi lever af vores strand og den bliver tydeligvis mindre og mindre. Der er ikke rigtig nogen, der har svaret på, hvorfor det lige går så hårdt ud over os lige nu, siger formand for Tversted Borger- og Turistforening, Finn Jørgensen. Nej, der er da også flere teorier om, hvorfor havet lige nu gnaver løs på nordkysten, hvor det traditionelt har været ude på vestkysten, at det har været værst. Artiklen fortsætter under billedet - Det er mere komplicerede mekanismer, der er i spil på den nordlige kyst end på vestkysten. En del af forklaringen kan være ugunstige vindretninger når det blæser mest. En anden forklaring er, at sandrevlerne ud for kysten, der skal tage kraften af bølgerne, i disse år er svagere, end de har været tidligere. Der er imidlertid ingen, der kan give en entydig forklaring, siger specialkonsulent i Hjørring Kommune, Thomas Lomholt. Der er også teorier om, at det er udbygningen af Hirtshals Havn, der væsentligt har forstærket erosionen øst for havnen. Man kan forestille sig, at en større havn bremser en større del af de henved 900.000 kubikmeter sand, der hvert år vandrer op langs kysten. - Der er ingen undersøgelser, der underbygger, at udbygningen af havnen forårsager tiltagende erosion helt til Uggerby og Tversted, siger Thomas Lomholt. De senere år er mere af det sand, der havner i sejlrenden, da også blevet suget op og overført og klappet på østsiden af havnen, men der èn ting i forbindelse med den seneste landudvidelse på havnen, der måske kan spille en rolle. - Vi så en voldsom opbygning af sand lige umiddelbart øst for havnen lige på den anden side landudvidelsen. Man kan muligvis argumentere for, at det er de store mængder sand der nu mangler i kystprofilet længere østpå, siger Thomas Lomholt.Bro og sti bliver flyttet
Ved Uggerby Å´s udløb lidt vest for Tversted er en populær cykelsti nu skyllet i havet. Stien bliver om sommeren brugt af mellem 500 og 700 cyklister og gående om dagen og er en del af stiforbindelsen mellem Hirtshals og Skagen. Hjørring Kommune har nu besluttet at flytte både stien og broen over Uggerby Å. Der er sat 800.000 kroner af på budgettet til projektet, og kommunens teknik og miljøudvalg besluttede onsdag at flytte broen længere ind og etablere en ny sti langs med Uggerby Å. Det er et vanskeligt område, fordi der er mange restriktioner for naturbeskyttelse og så er en del af området også våd mose, så man må forvente, at den nye cykelsti i perioder vil være oversvømmet. Flytningen ventes gennemført inden sommersæsonen starter.↧
Lukket kro kan få en ny chance - se ejerens nye idé
Ejer har kommunal tilladelse til at rive kroen ned og bygge en større etageejendom, men nu har han fået en anden idé
AABYBRO: " Vi er desværre ikke restauratører eller butiksindehavere så derfor hører vi meget gerne fra jer hvis der er nogen som har mod på at springe ud i projektet". Sådan skriver entreprenør Tom Jakobsen på sin virksomheds facebook-side. Han har allerede tilladelse fra kommunen til at rive kroen ned og opføre en større etage-ejendom på grunden, men nu har han fået den idé, at Aabybro sagtens kan trække, at der kommer en ny café og restaurant i byen. - Der sker jo en massiv udvikling af Aabybro med både nye ejer- og lejeboliger, og jeg tror, at et spisested med en lidt højere standard ville kunne klare sig fint, siger Tom Jakobsen. Han understreger, at kro-projektet kun er en mulighed, og at det langt fra er sikkert, at det kan blive til noget. - Der skal jo være nogen til at drive kroen - enten som ejere eller som lejere, siger han. Hvis Tom Jakobsen finder en restauratør, der vil drive forretningen, skal kroen sættes igennem en større ombygning. - Bygningen er i fin stand, men der har været en fysioterapeut, og den slags lokaler kan man ikke drive restaurant i, siger han. Planen er, at den gamle kro skal åbnes op ud mod torvet. Der skal større vinduer i, og parkeringspladsen skal bruges til udendørs servering. - Meningen er, at skabe en moderne fortolkning af den gamle kro, siger Tom Jakobsen. Tom Jakobsen ved ikke, hvor idéen til at bevare kroen kom fra. - Jeg får 5000 idéer om året, og jeg ved ikke, hvor den her kom fra, siger han. Aabybro Kro blev bygget i starten af 1900-tallet. Der var restaurant, slyngelstue, og en stor sal, hvor byens indbyggere og foreninger holdt deres fester, og hvor der blev holdt generalforsamlinger, dilettant, danseskole, juletræsfester og banko. - I 1960'erne var det helt vildt. Der var baller med pigtrådsmusik hver lørdag, men man skulle være medlem af en af foreningerne i byen for at komme ind - det blev kaldt foreningsballer, og jeg var selv medlem af både Aabybro Boldklub og gymnastikforening, uden at have sat mine ben nogen af stederne. Medlemskortene blev ligefrem solgt ved indgangen, fortæller formand for Aaby Sogns lokalhistoriske Forening, Svend Andersen. Han mener, at det noget særprægede arrangement med medlemskortene havde noget at gøre med at omgå nogen regler for udskænkning af alkohol. Da Hotel Søparken blev bygget begyndte det at gå dårligere for kroen. - Folk flyttede deres møder, selskaber og konferencer der ud. Samtidig var der ikke nogen til at tage over, da de daværende indehavere gennem mange år trak sig tilbage, siger han. Kroen lukkede i 1985. Tom Jakobsen har fået to-tre henvendelser, efter at kroprojektet blev lagt på facebook. Og det ligger ikke lige om hjørnet at rive kroen ned. - Den bliver nok stående de næste par år, siger han.↧
↧
Mette F. på lynvisit: Der skal flere betjente på gaden og i lokalsamfundet
Statsministeren havde basser med, da hun torsdag politigården i Aalborg for at få input til de kommende forhandlinger om et nyt politiforlig
AALBORG: Politiet skal tættere på borgerne, og derfor skal der flere betjente på gaden, og der skal være flere nærstationer. Så klart lød det, efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag havde været på lynvisit hos Nordjyllands Politi i Aalborg. Her havde statsministeren ønsket at få en snak med en håndfuld forebyggelsesbetjente - eller lokalbetjente - for at få inputs forud for de kommende forhandlinger om et nyt politiforlig. - Vi står overfor at skal lave en ny flerårsaftale for det danske politi. Jeg skal nok få ledelsens input, når vi går i gang med at forhandle politiets økonomi, men jeg vil gerne ud at tale med nogle betjente, der f.eks. er på Nytorv i Aalborg, som er i Aalborg Øst, som ved hvad der rør sig, og som kan fortælle mig, hvad der ikke fungerer i de nuværende rammer, sagde statsministeren efter mødet på politigården. Og det var ikke tilfældigt, at det var forebyggelsesbetjentene, der fik mulighed for at drikke kaffe og spise basser sammen med statsministeren. Regeringen ønsker nemlig at gøre om med den centralisering, som har præget politiet de seneste år. - Betjentene siger én ting, som jeg synes er rigtig vigtig, og som jeg også vil opfordrer mine politiske kolleger til at høre efter, og det er, at vi er nødt til at have et politi, der er tættere på borgerne. Et politi som er til stede, hvad enten det er i de mindre bysamfund eller i Aalborg, hvor der er behov for flere betjente der er til stede ude i boligkvartererne og på skolerne, siger statsministeren og tilføjer: - Den lokale forankring er vi nødt til at få til at stå skarpere.Behov for nærstationer
De seneste år - især efter terrorangrebet i København og flygtningestrømmene - har fokus nærmest været helt modsat. Nærstationer er blevet lukket over hele landet, og politiet har samlet sig i større og mere specialiserede enheder, der er mere slagkraftige for at være mere beredte på blandt andet terrorhandlinger og andre større hændelser, organiseret kriminalitet og eventuelle nye flygtningestrømme. I Nordjylland har det betydet, at nærstationerne er blevet lukket, og politiet i dag kun kører ud fra Hjørring, Frederikshavn, Hobro og Aalborg. Men centraliseringen er blevet for stor, og der er behov for at rykke mere politi ud i lokalområderne, mener statsministeren. - Jeg kommer ikke til at sætte tal på, hvor mange politistationer vi skal have, men min egen erfaring som justitsminister og det, jeg ret entydigt hører fra betjentene, er, at der er blevet for få nærstationer. Hvor mange vi så præcis skal have, er så noget vi må diskuttere, og også hvilke opgaver der så skal lægge der. Men jeg hører meget efter, hvad betjentene siger, og hvis man skal forebygge kriminalitet og være hurtigt til at efterforske, så er nødt til at være til stede i lokalsamfundet, for det er der, øjne og ører er, siger Mette Frederiksen (S).Mette F.: Flere betjente på gaden
20. november sidste år, holdt NORDJYSKE Medier i samarbejde med Midtbyens Samråd et dialog møde, hvor temaet fra tryghed i Aalborg ovenpå en række blufærdighedskrænkelser og overfald i nattelivet. Her var det store ønske fra de fremmødte, at der kom mere synligt politi på gaden. Og det ønske, vil Mette Frederiksen gerne opfylde. - Vi er jo i den fantastiske situation i Danmark, at borgerne godt kan lide politiet, og godt kan lide, når de er til stede. Så det korte svar er, at jeg vil også have flere betjente ud på gaden, siger statsministeren. Det tidligere politiforlig udløb ved udgangen af 2019, og regeringen har valgt at udskyde forhandlingerne for at få mere tid til at analysere de udfordringer, politiet står over for. Justitsminister Nick Hækkerup har dog tidligere løftet sløret for, at han blandt andet ønsker at bruge 1,2 milliarder på politiet, hvoraf nogle af pengene bruges på at uddanne 150 flere betjente.Betjente var glade for besøg
Hos Nordjyllands Politi var man både overrasket og glad for, at landets statsminister lagde turen forbi, for at gå gode råd med på vejen. - Det er ikke nogen hemmelighed, at de seneste par år har været en rutsjebanetur at være ansat i politiet i forhold til de udfordringer, vi har haft. Det er desværre også gået ud over det borgernære politi. Så vi er glade og stolte af, at hun ville have vores besyv med, siger politiassistent Preben Klitgaard fra forbyggelsesafdelingen i Aalborg, der var med til mødet. Han er ikke i tvivl om, at politiet har brug for at vende tilbage til det mere borgernære og forbyggende arbejde - og det fik han også sagt til statsministeren. - Efter Krudttønden og flygtningestrømmen har vi også været draget ind i de nye opgaver. Vi har stået vagt og været ved grænsen, hvor man mere trækker i den skudsikre vest, fordi det er det, der er brug for. Det har vi været kede af, for vi synes jo, at vores arbejde er noget af det vigtigste ved politiarbejde. Men vi har også været nødt til at følge med tiden, men vi håber med statsministerens besøg, at der er bedre tider på vej, siger han og tilføjer: - Der skal nogle flere betjente ud i lokalsamfundene til de bløde opgaver, til at tale med de unge og sørge for, at de ikke kommer ud i kriminalitet. Det fik jeg sagt til hende, og det nikkede hun til. Jeg tror heller ikke, at det kom som den helt store overraskelse for hende.↧
Hjemløs fik tag over hovedet: Hytten blev vendepunktet for Kate
Nyt initiativ fra Thisted Kommune giver pote. Alle skal skal have et hjem. For Kate var hytten løftestangen til et bedre liv
THISTED: - Det er bare været en stor succes. Sådan lyder det fra leder af Rampen på Havnen 35, Mona Jacobsen, om initiativet med placere en mobil hjemløse-hytte på Rampens arealer. Hytten, som nogle kalder en hjemløsevogn eller såmænd bare ’Tønden’ har stået ved Rampen siden 23. september. Kort efter flyttede ung mand ind, derefter boede en ung kvinde i hytten, inden Kate Erichsen flyttede ind 26. november. Hun boede i hytten frem til 17. december, hvor hun flyttede ind i en akutbolig på Refsvej. For hende var ’Tønden’ vendepunktet. Kate var hjemløs siden sommeren 2019 og frem til 26. november. Hun sov på offentlige toiletter og hutlede sig gennem dagene og månederne. Tiden gik og kontanthjælpen udeblev. Lige ind til den dag hvor en sagsbehandler tog fat i Kate. Der skulle gøres noget - specielt boligmæssigt. - Det var næsten fra det ene øjeblik til det andet, så boede jeg her. Det var skønt, siger Kate Erichsen. Inden sommeren 2019 var den 58-årige kvinde også en ganske kort periode hjemløs. Så flyttede hun ind hos sin daværende kæreste, men forholdet brast, og hun boede igen på gaden.Stor utryghed
- Det er så utrygt at bo på gaden. Det er ikke sjovt, og der er en kamp om de gode overnatningspladser blandt de hjemløse, siger Kate Erichsen, som levede af at samle flasker. Bange for overfald var hun også. - Så det at få fast tag over hovedet, betyder bare så meget. Hytten var mit sted, og det skabte mulighed for, at jeg kunne få ro på tankerne og tingene, siger Kate Erichsen, som hidtil blot havde hørt om Rampen men aldrig besøgt stedet. Det gør hun nu dagligt. - Man kan få mad og kaffe her, og så betyder det sociale meget, siger Kate Erichsen. Kate Erichsen er ikke en kvinde, der har været hjemløs i mange år. Hendes deroute begyndte for et par år siden efter hendes mors død. - Jeg gik ned og fik nok både stress og en depression. Min mors sygdomsforløb knækkede mig, siger Kate, som kontaktede kommunen, men af flere årsager faldt ud af systemet. Enden blev, at hun med sine få ejendele måtte bo på gaden. - Nu er jeg på vej op igen, og det går stærkt, siger Kate Erichsen. Hun er nu på vej ud af sin midlertidige bolig på Refsvej og flytter ind i en varig bolig på Østergade centralt i Thisted. - Jeg har lidt tøj og lidt nips. Det er alt, men jeg har fået stor hjælp af Rampen, så seng, spisebord, reol og tallerkner er på plads. Det hele via private donationer, siger Kate. Den lille hytte, som egentlig er designet til at kunne fungere som en sauna for friluftsfolket er indrettet med seng, bord, køleskab, el-kedel, mikroovn og tv. Måltiderne, det daglige bad og vasketøjet klares hos Rampen. - Det gælder om at få øje på dem, der ikke har det godt og få vendt bøtten, siger leder Mona Jacobsen, som oplevede at få det skidt, når arbejdsdagen var slut, og hun kunne tage hjem til sit eget fine hus. Vidende at andre ikke kunne gøre det samme. - Nu gør vi, hvad vi kan for at hjælpe flere, siger hun. I slutningen af januar skal social- og sundhedsudvalget evaluere projektet. Kommunen har købt to hytter, men det er kun den ene, der er sat op. Hos Rampen kommer der aktive misbrugere. Inden for og på plænen lige ved hoveddøren, må der ikke nydes hverken alkohol eller stoffer. Det må der på gruset bagved plankeværket, der hvor hytten står.Rampen visiterer
Muligheden tilbydes alene borgere, som er hjemmehørende i Thisted Kommune. Målet er at forebygge kriminalitet og at bidrage til, at borgeren bliver så stabil, at der kan tilbydes en egentlig bolig. Det er personalet på Rampen, som bestemmer, hvem der må bo der. Egenbetalingen er på 50 kroner om dagen - de penge går til rengøring og vedligeholdelse af hytten. Såfremt initiativet giver anledning til mere uro omkring Rampen, end der ellers ville være, træffer personalet på Rampen beslutning om at fjerne den. Siden 3. januar har der boet en ny ung mand i hytten.↧
I øjenhøjde med virkeligheden: Minister kom helt tæt på
- Det skader aldrig at komme helt tæt på dagligdagen på et svineslagteri, siger fællestillidsmand
THISTED: - Peter Hummelgaard havde aldrig set et svineslagteri. Det har han nu, hvor han har været helt tæt på en interessant virksomhed og på de mennesker, der arbejder her. Peter Uno Andersen, fællestillidsmand på TICAN var torsdag guide for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på en rundvisning i produktionen, hvor arbejdet foregik helt som det plejer - bortset fra, at det ikke er hver dag, at en minister med et pænt langt følge går gennem lokalerne. - Det skader ikke at opleve tingene en halv meter fra de, der arbejder på akkord. Så ser det hele anderledes ud, en når det opleves bag en glasvæg, siger Peter Uno Andersen, som er glad for at vise virksomheden frem. Også for at understrege, at NNF med kampagnen ”Værdig før færdig” mener, at det er helt reelt at drøfte muligheden af at forlade arbejdsmarkedet tidligere for de, der har haft hårdt fysisk arbejde. - Vi ser også frem til, at det sikres gennem en bred politisk aftale og ikke som del af en overenskomst - og jeg tror, vi fik sat ansigter på nogle af de, der kan havde glæde af muligheden, siger Peter Uno Andersen. Ministeren er enig. - Nogen har helbred til at arbejde længere, andre, som er startet tidligere på et arbejde, skal sikres mulighed får at stoppe før, så de også kan nyde et godt seniorliv, siger Peter Hummelgaard, som også så en virksomhed, der dækker behovet for arbejdskraft med medarbejdere af mange nationaliteter. - Jeg blander mig ikke i, hvor arbejdskraften rekrutteres, så længe løn- og arbejdsvilkår er ens for alle, Men vi skal stadig have øje for at finde jobs til de mennesker herhjemme, som af forskellige grunde ikke har fået plads på arbejdsmarkedet, siger ministeren. - Vi tænker på de, der er arbejdsløse - og vi tager ledige ind og giver dem en mulighed her. Men vi kan også beskæftige udenlandske medarbejdere - og gør det på lige vilkår, siger Peter Uno Andersen og tilføjer, at der også er ansat flere kvinder i produktionen. - Så arbejdspladsen er ikke helt så mandsdomineret som tidligere, siger han.↧
Pia godkendte: Christiansborg brugte i 2018 en halv million på julepynt
Pia Kjærsgaard mener, det var for meget, da hun som Folketingets formand brugte en halv million på julepynt.
KØBENHAVN: En halv million kroner blev der brugt på julepynt på Christiansborg op til forrige jul. Særligt indkøb af juletræer på Christiansborgs Slotsplads var med til at bringe udgiften i vejret, skriver Ekstra Bladet. Foruden ti seks meter høje juletræer blev der blandt andet brugt penge på en lysdesigner fra Tivoli og omfattende julebelysning i tårnet på Christiansborg. Folketingets medarbejdere brugte 215 mandetimer på den store oppyntning. Det svarer til næsten seks ugers fuldtidsarbejde. Indeholdt i den halve million kroner er også 120.000 kroner til lyskæder, som Folketinget har gemt til senere brug, skriver Ekstra Bladet. Budgettet på en halv million kroner blev godkendt af den daværende formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard (DF). Ifølge Claus Brask, presseansvarlig i Folketinget, skete godkendelsen uden om Folketingets Præsidium, der er den øverste ledelse af Folketinget. I dag erkender Pia Kjærsgaard, som var formand for Folketinget fra juli 2015 til juni 2019, at en halv million kroner til juleudsmykning er for meget. - Jeg erindrede simpelthen ikke, at det kostede så meget for at være helt ærligt. Men det er en vanvittig pris. Det er jeg fuldstændig enig i, siger hun til Ekstra Bladet. Efter Pia Kjærsgaard har Henrik Dam Kristensen (S) overtaget posten som formand for Folketinget. Han har været med til at skære drastisk ned på budgettet til juleudsmykning, da der blev brugt 15.000 kroner på at udsmykke Christiansborg i den seneste juletid. Henrik Dam Kristensen har ikke ønsket at kommentere sagen over for Ekstra Bladet. /ritzau/↧
↧
Nu åbner gigantisk oplevelsescenter i City Syd
Bowl'n'Fun er klar med både åbningsdato og et navneskifte
AALBORG: Stort med stort på. Sådan kan man bedst beskrive det gigantiske oplevelsescenter, som gennem længere tid har været undervejs i den tidligere Metro-bygning i City Syd. Nu er Bowl'n'Fun endelig klar med en åbningsdato for centret, som med sine 12.300 m2 er det største af kædens 17 centre. - Man vil virkelig kunne forvente en wauv-oplevelse af de helt store. Alting er bare stort og lækkert, forklarer kædens direktør Lene Høj Larsen. Centret har stort set alle tænkelige former for oplevelser fra escape rooms til bowlingbaner, legeland og trampolinpark. Lene Høj Larsen venter sig selv særligt meget af en helt ny aktivitet, der ikke tidligere er set her i landet - Cube Challenge, som er et univers, hvor man skal gennem 25 aktivitetsrum, hvor man bliver udfordret på tekniske, taktiske og fysiske færdigheder. - I det hele taget er vores styrke sammenlignet med vores konkurrenter, at vi har alt under et tag. Man skal ikke ud at køre for at komme fra sted til sted, men kan få det hele på én gang, siger hun Oplevelsescentret har også en café og en stor restaurant, hvor der er plads til knap 600 gæster. - Vi bliver et sted, hvor der virkelig er noget for alle. Det er for børnefamilierne, der starter med en brunch og så bruger dagen på at lege, det er de unge vennepar, hvor mændene vil én ting og kvinderne noget andet, og det er pensionisterne, som kommer for at bowle eller spille petanque, siger hun og tilføjer, at en vigtig del for centret også bliver events og aktiviteter for virksomheder. Det nye center åbner på fredag 24. januar kl 14. På åbningsdagen vil der være masser af tilbud og aktiviteter at vælge mellem. - Det her er den største satsning, vi nogensinde har lavet, og vi glæder os rigtig meget til at byde indenfor. Vi er allerede rigtig imponerede over, hvor mange henvendelser, vi har fået om bookninger af arrangementer, siger Lene Høj Larsen. I forbindelse med åbningen her i Aalborg skifter Bowl'n'Fun-kæden i øvrigt navn. Derfor vil alle centre fremover hedde Maximum.Fakta om nyt center:
- Bliver kædens største center til dato med mere end 10 aktiviteter, en restaurant og en café fordelt ud på 12.300 m2. - De nye aktiviteter man finder i Aalborg er: - Cube Challenge, et univers, hvor du skal igennem 25 aktivitetsrum og blive udfordret på dine tekniske, taktiske og fysiske færdigheder. En aktivitet som ikke før er set i Danmark. - Trampolinpark på 2.500 kvm., Jump´n´Fun, bliver en del af kæden, hvor der udover trampoliner vil være ninja bane, wipe out, svævebane, sky ninja og klatrevægge. - Social Dart som bl.a hører til de mest hippe oplevelser i London´s pub-liv i øjeblikket. - Boule – nogle kender det måske som petanque. En hyggelig sommeraktivitet, som nu også kan spilles i Maximum Aalborg.↧
Stod skoleret hos 3F Aalborg: Gult kort til skraldemændenes tillidsmand
Rækken af kontroversielle udsagn og handlinger fra tillidsmand Jan Jessen hos Aalborg Renovation udløste advarsel på møde torsdag. Tillidsmand fortryder - men ikke alt
Efter et længere møde hos 3F Aalborg torsdag fik tillidsmand Jan Jessen og to andre tillidsvalgte hos Aalborg Renovation besked om, hvordan fagforeningen opfatter deres rolle i den anspændte situation på renovationen. - Vi ridsede op for tillidsrepræsentanterne, hvad det er for nogle rammer, man bevæger sig i inden for det arbejde. At man er tillidsrepræsentant for alle 3F'ere på arbejdspladsen - og kun for 3F'ere, siger gruppeformand Claus Pedersen fra 3F Aalborg med klar henvisning til tillidsmand Jan Jessens udtalelse om, at han betragter sig som tillidsrepræsentant for alle ansatte hos Aalborg Renovation, herunder renovationschefen.Personlige mails
Udover udtalelserne har Jan Jessen hængt to kollegers dybt personlige mails op på opslagstavlen i kantinen samt sat et modsvar op ved siden af, hvor han og de to øvrige tillidsrepræsentanter kritiserede de to sygemeldte kollegers mail til Aalborg Byråd. - Vi bifalder ikke, som den her sag har kørt. Ikke på nogen måde, slår Claus Pedersen fast. Han afviser, at eksklusion af Jan Jessen er på tale. - Så længe et flertal af vores medlemmer ønsker ham som tillidsmand, bakker vi naturligvis op omkring det. Vi er ikke derhenne, hvor vi snakker eksklusion af Jan Jessen - for nuværende, siger gruppeformanden. 3F Aalborg vil sende tillidsmanden på kursus.Tillidsmand fortryder, men...
Overfor NORDJYSKE bekræfter Jan Jessen, at han er "tillidsmand for alle 3F'ere" og siger samtidig, at han fortryder, at han blandt andet har sagt, at hvis man ikke er tilfreds med at være på renovationen, så skal man skynde sig at søge videre. - Det var ikke i orden, erkender Jan Jessen. Med hensyn til det svar, som han og de to øvrige tillidsvalgte satte op på kantinens opslagstavle og ligeledes sendte til byrådsmedlemmerne, står han dog fast på, at dét var på sin plads. - Det fortryder jeg ikke. De skrev nogle ting om arbejdspladsen, som vi ikke synes var i orden, og det vil vi have lov til at fortælle, fastholder Jan Jessen. I brevet tog de tre tillidsvalgte afstand fra de sygemeldte kollegers kritik af arbejdsmiljøet: "Desværre har vi to kollegaer fra en genbrugstur, som er sygemeldte. De siger, det er på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det kan vi på ingen måde genkende, men hvis det var tilfældet, kan vi garantere, at vi som tillidsvalgte vil skride til med det samme." De to sygemeldte kolleger - Nicolai Christensen og Henrik Kragh Andersen - har dog Arbejdsmedicinsk kliniks ord for, at de blandt andet fik stress og depression som følge af deres arbejde.Dør står åben
Spørgsmålet om Jan Jessen opfordrede sine kolleger til at strejke blev også vendt på mødet. Dette har tillidsmanden tidligere afvist og gjorde det ligeledes på mødet torsdag. - Når det er sådan, at han siger, at det ikke er ham, der har opfordret til den strejke, hvilket i øvrigt bliver bekræftet af de to andre tillidsvalgte, så er vi som udgangspunkt nødt til at stole på det. Vi stoler på alle vores medlemmer, indtil det modsatte er bevist, siger Claus Pedersen. Han har ikke hørt fra andre skraldemænd. - Men vores dør er altid åben, slår Claus Pedersen fast.↧
Strid om nye boliger i naturskønne bakker: -Det ligner en personlig hetz
Autoforhandler og boligudvikler i Thise, Jens Toft mener, at attraktive boliger skal holde liv i landsbyen
Der skal være attraktive grunde og boliger tæt på naturen, hvis en landsby skal gøre sig håb om at udvikle sig og tiltrække nye indbyggere. Det mener autoforhandler og boligudvikler i Thise vest for Brønderslev, Jens Toft, der i øjeblikket forsøger at komme igennem med byggeri af otte rækkehuse ved Digterstien i Thise Bakker. - Vi er nødt til at tilbyde boliger på steder, hvor folk har lyst til at bo. Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener åbenbart, at al udvikling skal sættes i stå for at beskytte naturen, siger Jens Toft, der henviser til, at DN´s lokalafdeling har sat sig for at forsøge at stoppe boligprojektet. DN Brønderslevs lokalformand, Lars Schönberg-Hemme bekræfter foreningens modstand. - Vi synes det er et vanvittigt, hvis kommunen tillader byggeri så tæt på skoven og i det, der i kommuneplanen er udlagt som et særligt værdifuldt landskab, siger Lars Schönberg-Hemme. Udover en ny lokalplan, vil projektet da også kræve, at der laves en ny kommuneplanramme samt en dispensation fra skovbyggelinjen, da dele af byggeriet ville ligge indenfor skovbyggelinjen på 300 meter. Der bliver om et vinkelbyggeri med tre og fem lejligheder. Byggestilen er ud fra principperne i "bedre byggeskik", som var fremherskende i Danmark mellem 1910 og 1940. - Jeg kan ikke se, at det her projekt skiller sig ud i forhold til de eksisterende udstykninger i områderne ved siden af, Bakkeskrænten og Højmarksvej. Her var det kommunen, der udstykkede grundene, og her var der ingen protester fra DN, påpeger Jens Toft. Det er ikke første gang, at Jens Toft og DN strides om et boligprojekt i Thise. For 12 år siden havde Jens Toft DN på nakken, da han ville bygge en ny privat bolig på Kirkebakken. Bølgerne gik højt, og sagen trak ud i fem år, inden Jens Toft til sidst fik lov til at opføre boligen på 545 kvadratmeter. - Det her ligner jo en personlig hetz, hvor DN går efter mig og de små projekter, mens de fx. ikke reagerer på store boligprojekter i fx. Ådalen i Brønderslev. Det afviser DN-formanden: - Det er rigtigt, at der var en langvarig strid om hans egen bolig, men vi har også siden støttet et af hans byggeprojekter, nemlig de to huse han har opført lige nord for kirken. I det nye projekt, er der overskredet en vigtig grænse til naturen, og vi mener, at der nok muligheder for attraktive placeringer til nye boliger indenfor den eksisterende lokalplan, siger Lars Schönberg-Hemme. Han henviser også til, at fredningsnævnet i 2017 afviste, at der kunne laves en p-plads ved Digterstien i forbindelse med kilden, Vor Frue Kilde, som findes i et område lidt længere mod øst. Planerne om den nye lokalplan og kommuneplanramme, der skal åbne mulighed for byggeri af rækkehusene, har været i en indledende høring, som udløber 16. Januar. Først herefter går det egentlige planarbejde i gang. Der blev i sidste uge holdt et borgermøde om projektet i Thise. Stemningen var overvejende positiv, men udover DN, er dog også kritik fra nabobebyggelsen på Bakkeskrænten, som frygter øget trafik og at deres egen herlighedsværdi og udsigten bliver forstyrret.↧